Når jeg taler om disse problemstillinger med folk, der normalt stemmer borgerligt, møder jeg en del, som er stærkt uenige i Venstres miljøpolitik. De stemmer på de blå af andre årsager. De ser ikke den samme konflikt mellem ejendomsret, miljø og samfund. Der må være et kompromis? Vi behøver ikke at lave hele samfundet om for at have rene vandløb i Danmark? Hvis vi skal redde naturen i Danmark, er det vigtigt at få fat i de borgerlige vælgere, som tror på et nationalt kompromis på naturområdet.