BONDEOPRØR I EUROPA

En social kontrakt om billig fødevarer til folket står i vejen for en grøn omstilling af landbruget i EU.

af Niels Poul Dreyer

Et bondeoprør raser i en række lande i Europa i 2024. Landboorganisationer gør oprør imod miljøkrav, naturbeskyttelse, frihandelsaftaler og ringe afsætningsmuligheder og dårlig økonomi.
Når det er muligt at købe svinekød på tilbud helt ned til 6 kr. pr kg så er det svært at være landmand.
EU har indgået en række frihandelsaftaler med bl.a. USA og Sydamerika. Her gælder ingen miljø og arbejdsmiljø regler og deres produkter kan dumpes på det Europæiske marked:
Landområder er affolket og en helt landbrugskultur er forsvundet i bl.a. Frankrig og Spanien. Tilbage står et højeffektivt kemisk landbrug på EU støtte.

Miljø og natur lider under, at vi har indgået en social kontrakt om at landbruget skal levere fødevarer til ekstremt lave priser. Der er noget der tyder på at landmænd ønsker at genforhandle kontrakten. De får ikke nok ud af at være fødevareproducenter.
Det er et helt legitimt krav, at der skal laves om på prisdannelsen, så erhvervet får en bedre fremtid. Desværre har landbruget mere fokus på at minimere omkostninger ved produktion end at ændre på konkurrencevilkårene.
Miljøfolk, politikere og samfundets magthavere har lavet den kæmpe fejl ved at indføre en række regler og ordninger til fordel for miljøet, uden at ændre på de økonomiske fundamentale forhold, som har bragt os alle i den ulykkelige situation.
Problemet er, at højre fødevarepriser vil lede til et Gule Veste oprør , da en stor del af befolkningen lever på månedslønudbetalinger.
Hvis ikke de økonomiske forhold ændres indenfor landbruget KOMMER DER ALDRIG EN GRØN OMSTILLING.

Der er behov for at ændre modellen i EU så følgende kan ske:
1) Luk af fra unfair dumpning af fødevarer fra lande uden for EU
2) Mindre landbrug skal fremmes ved at gøre det økonomisk at producere fødevarer til gode priser. Dvs udbud skal tilpasses efterspørgslen. Støtteordninger skal derfor ændres.
3) Fjerne monopoler inden for fødevare selskaber – kapløbet mod bunden hos supermarkedsindkøb stoppes
4) Egnsudvikling og skatte politik som fremmer fraflytning fra by til landdestrikter. Fx lav indkomstskat og virksomhedsskat for dem der bor i udkanten.
5) Vi bruger kun 10% af vores budget på fødevarer – det er en ringe prioritering. Før var det 20 – 30 procent. Der ydes en særlig fødevarecheck for familier som er økonomisk trængte.
Artikel i Information
Vrede landmænd »belejrer« Paris. Også i resten af Europa ulmer oprøret _ Information

Related Posts