Landbruget og de Borgerlige ønsker at rende for ansvaret og sende aben videre. Det har været taktikken i 40 år mht til landbrugets forurening hvilket har betydet at vi nu står med en dyr og trakisk miljøkatastrofe som kunne være omgået med rettidig omhu og sund fornuft.
For 12 år siden bestilte L&F en rapport fra DHI som viste at udlandet udleder mere kvælstof end Dansk Landbrug.
For at kæmpe imod misinformation, fordrejninger, forhalinger og spin er det vigtigtigt at kende fakta og forstå mekanismen i problemstillingen. Men landbruget fordrejer også deres egen forskning og undlader at oplyse om forbehold og ussikerhed.
Østersøen er ved at dø pga af iltsvind fra forurening og overfiskeri. Det er naturligvis ikke det dansk landbrugs skyld, at det forholder sig sådan. Men da danske landmænd har investeret i Østeuropa i stor stil, har de landmænd også et ansvar for naturens deroute i Østersøen, men det er en anden historie.
Men det er vigtigt at forstå hvordan kvælstof skaber algevækst:
Faktatjek: Borgerlige vil have fokus på udlandets udledninger
Fakta er, at udlandske udledninger af kvælstof har ringe betydning for iltsvind i danske farvande:
1) Kvælstof fra udlandet når ikke ind i danske fjorde
Jens Würgler Hansen, forsker og seniorrådgiver ved Aarhus Universitet, afviser også, at det giver mening at sætte de to mængder kvælstof over for hinanden, som den Borgerlige Pernille Vermund gør.
Størstedelen af vandet fra Østersøen bliver ført op i Kattegat og videre ud i Skagerrak og Nordsøen ved hjælp af havstrømme op gennem Øresund og Storebælt. “Det er kun en lille del af kvælstoffet fra Østersølandene, som trænger helt ind i de danske kystvande. Derfor er den danske udledning her altafgørende,” siger Jens Würgler Hansen.
2) Kvælstof fra udlandet er bundet op i organisk materiale
Kvælstof kommer i forskellige former, siger Anders Chr. Erichsen. Det siver ud i de danske fjorde som uorganisk kvælstof tæt på udledningskilden fra for eksempel en mark. Men når kvælstoffet strømmer gennem Østersøen, er meget af det bundet i organisk materiale. Og så giver det slet ikke i samme grad næring til alger, som i sidste ende kan resultere i iltsvind. Kvælstof, der siver direkte ud i en fjord fra åer eller vandløb, er altså langt værre for vandmiljøet end kvælstof, der bliver transporteret langvejs fra og over lang tid fra lande ved Østersøen, siger havmiljøforskere til TjekDet.
3) Østersøen fortynder kvælstofkoncentrationen
Derudover kommer kvælstof fra for eksempel Østersøen til indre danske farvande med store mængder vand. Så det kvælstof når ikke danske vandmiljøer i nær så koncentreret form som det, der afstrømmer fra dyrkede marker i Danmark. Ifølge Karen Timmermann er det endda en fordel for vandmiljøet, at der strømmer massevis af vand fra andre lande til danske have. “Kvælstoffet, der kommer Østersøen og strømmer igennem de danske farvande, har en masse vand med sig. Det bidrager til at fortynde koncentrationen af kvælstof i danske fjorde og kystnære farvande. Hvis der var mindre opblanding med vand fra Østersøen og Nordsøen, så stod det virkelig skidt til,” siger hun.
Artiklen Berlingske tidne 1 November 2023 er bag betalingsmur:
Kort som vise kilder til iltsvind
Her er et uddrag fra artiklen:
Modellen viser, hvorfra de næringsstoffer, algerne lever af, kommer. Resultatet er to farvestrålende danmarkskort, der måske ikke overraskende i grove træk bekræfter, hvad eksperter tidligere har udtalt til Berlingske:
Inde i de fleste af de danske fjorde er det klart den danske udledning af næringsstoffer, der fylder mest – i eksempelvis Roskilde Fjord, Odense Fjord og Ringkøbing Fjord stort set alt.
Men bevæger vi os længere ud i de åbne farvande og bælter, falder den danske andel mange steder drastisk. I eksempelvis det sydlige Lillebælt anslår DHI, at mindre end ti procent af algevæksten skyldes danske næringsstoffer, mens den udenlandske tilførsel er skyld i mellem 50 og 60 procent af algerne. Den resterende andel skyldes næringsstoffer, der tilføres via luften.
»Kortene viser, at inde i de danske fjorde betyder det danske bidrag rigtig meget, og det er også her, vandmiljøet har det rigtig svært. Ude i de åbne farvande betyder den danske andel mange steder langt mindre end den udenlandske. Men her har vandmiljøet det til gengæld også bedre,« siger Anders Erichsen, der er afdelingschef hos DHI.
DHIs regnemodel bag kortene bygger blandt andet på data om strømforhold, vandtemperaturer og udledning af næringsstoffer fra en lang række lande omkring Østersøen.
Modellen bruges blandt andet af myndighederne til at vurdere effekten af at skære ned på kvælstofudledningen i forskellige egne af landet.
Og ifølge kortene er der altså flere store og åbne farvande, hvor det udenlandske bidrag af næringsstoffer fylder mest.
Må ikke misbruges
Jacob Carstensen, der er professor i havmiljø ved Aarhus Universitet, vurderer overordnet, at modellen bekræfter det billede, forskerne allerede kender:
»Den viser, at jo tættere man kommer på kilden til næringsstofferne, jo større påvirkning er der. Så når vi er inde i fjordene, er der ikke ret mange andre end landbruget, der kan klandres. Hvilket landbruget jo i vidt omfang også har erkendt. Så det er ikke rocket science, men kortene bekræfter det kendte billede.«
Han advarer dog mod at bruge kortene – og især procentsatserne i de enkelte farvande – alt for skråsikkert i debatten om iltsvind. Snarere kan de bruges til at fortælle noget om forskellene på indsatsbehovene i de forskellige danske farvande:
»Man kan ikke på baggrund af kortene konkludere, at de danske kilder kun bidrager med ti procent af de næringsstoffer, der skaber iltsvind i eksempelvis Lillebælt. Så kortene må ikke misbruges til at fritage landbruget for ansvar,« siger Jacob Carstensen.
Han peger på, at der er en række vigtige forbehold, der bør tages, før man på baggrund af kortene konkluderer, om det er udenlandske eller danske kilder, der skaber decideret iltsvind i et givent område. Her får du nogle af forbeholdene – og nu bliver det lidt teknisk, så hæng på:
I rapporten som er betalt agf L&F har de også taget forbehold. Fakta som ikke er nævnt af landbrugets organisationer.
#1 Tidsforskydning
Regnemodellen bag kortene beskriver væksten af alger i vandoverfladen i et givent havområde. Men algerne medfører først iltsvind, når de dør og falder til bunds, hvilket ikke alene sker på et senere tidspunkt, men også kan ske et helt andet sted, idet algerne kan drive med strømmen til andre farvande, oftest fra fjordene og ud mod de åbne havområder. Der kan altså være en geografisk og tidsmæssig forskydning fra algevækst til iltsvind, som kortene ikke afspejler.
#2 Kun sommerens alger:
Det er også vigtigt at understrege, at kortene er lavet på baggrund af modelberegninger af algevæksten om sommeren. Dermed siger metoden ikke meget om tilførslen af næringsstoffer om vinteren og foråret, hvor landbrugets udledning er betydeligt større på grund af spredning af gødning og gylle på markerne. Disse næringsstoffer optages i det tidlige forår i algerne, der derefter aflejres i havbunden, hvor de fortsætter med at bidrage til iltsvindet.
#3 Kvælstof via luften
Udledning fra land: Desuden er det vigtigt at holde sig for øje, at kortene viser udledningen af næringsstoffer fra henholdsvis Danmark og udlandet fra jorden. Men en betydelig mængde kvælstof kommer via luften, også kaldet det atmosfæriske bidrag. Og en stor del af dette atmosfæriske bidrag kommer også fra landbrug, hvilket betyder, at landbrugets samlede bidrag – især nær land – formentlig er endnu højere, end kortene viser.
Gammel kvælstof har mindre effekt: Endelig tager kortene ikke højde for, at der er forskel på næringsstoffer alt efter, hvor længe de har ligget i vandet. Kvælstof, der har været længe undervejs fra vores nabolande, er sværere at optage for alger end kvælstof, der lige er løbet ud fra land. Det er altså muligt, at en betydelig del af kvælstoffet ude i eksempelvis Lillebælt oprindeligt kommer fra den østlige del af Østersøen, men den er ikke lige så »lækker at spise« for algerne som den, der siver direkte ud i havet fra de sønderjyske eller sydfynske marker.
»Så der er en del usikkerheder forbundet med at bruge metoden i iltsvindsdebatten. Men kortene viser den vigtige pointe, at der er store lokale forskelle på årsagerne, og at der især i de åbne farvande altså kommer en del næringsstoffer fra udlandet. Det understreger jo, at udlandet også har en stor opgave med at få nedbragt deres udledning af næringsstoffer,« siger professor Jacob Carstensen.
Forhaling af indsats ved at så tvivl om forskning:
Internationale eksperter: Danske metoder er o.k.
Havmiljøet har fyldt godt op i den offentlige debat over de senere måneder, blandt andet efter at en rapport fra Aarhus Universitet slog fast, at sensommerens niveau af iltsvind var det voldsomste i 20 år.
I sidste uge blussede debatten atter op, da et hold af internationale eksperter kunne fremlægge sin evaluering af den hidtidige danske indsats for at opgøre tilstanden og behovet for indsatser i de forskellige danske farvande.
Evalueringen – også kaldet en second opinion – var et ønske fra landbruget og Venstre og blev bestilt i forbindelse med den såkaldte landbrugsaftale i 2021.
Men evalueringen konkluderer, at der ikke er noget galt med de danske myndigheders metoder. I stedet bør Danmark ifølge eksperterne se at få nedbragt udledningen af næringsstoffer, så vi med tiden kan leve op til EUs såkaldte vandrammedirektiv – hvilket vi i dag ikke formår i stort set alle vore farvande.
»Ifølge de internationale eksperter er de danske metoder eksemplariske og fejler ingenting, og der er ingen grund til at bruge mere tid på at diskutere det. I stedet bør vi få styr på, hvad der kræves af indsatser i de forskellige områder og så ellers bare komme i gang med arbejdet,« siger Anders Erichsen.
I rapporten kommer de internationale eksperter også ind på det udenlandske bidrag: De påpeger blandt andet – hvad Anders Erichsen fra DHI også fremhæver – at det er langt mere akut at få nedbragt udledningen af næringsstoffer i de indre farvande og fjorde, hvor den danske forurening fylder klart mest, end ude i de åbne farvande, hvor miljøet generelt har det bedre.
Odense Fjord er – ligesom de fleste andre danske fjorde – hårdt ramt af iltsvind. I modsætning til de ydre farvande skyldes algevæksten i fjorden primært næringsstoffer fra danske kilder på land, konkluderer DHI.Foto:Asger Ladefoged
Odense Fjord er – ligesom de fleste andre danske fjorde – hårdt ramt af iltsvind. I modsætning til de ydre farvande skyldes algevæksten i fjorden primært næringsstoffer fra danske kilder på land, konkluderer DHI.Foto: Asger Ladefoged.
De internationale eksperter noterer sig dog også, at Danmark tilsyneladende i flere områder har mere restriktive regler end vore nabolande.
»Det handler især om, at nogle lande ikke har opjusteret deres mål i mange år og derfor ikke er på linje med de skrappere danske miljømål i blandt andet Østersøen. Her anbefaler eksperterne, at landene sætter sig sammen og bliver enige om nogle fælles mål, hvilket jo giver god mening,« siger Anders Erichsen fra DHI.
I de seneste såkaldte vandområdeplaner lægger regeringen op til reduktioner af mere end 10.000 ton kvælstof samt nedlægning af 100.000 hektar landbrugsjord, men miljøminister Magnus Heunicke (S) og flere partier har allerede varslet, at det kan blive nødvendigt med flere indgreb.
