Jeg mener vi lever i et Agrokrati! ”Krati” betyde system på latin. Dette begreb dækker over, at vi liver i et landbrugsvælde ligesom vi kender til ordet Plutokrati, som betyder rigmandsvælde.
Det mener jeg fordi, vi har fået et høj effektivt industrialiseret landbrug, som kun kan fungere med subsidier og særlige fordelagtige aftaler, mens skatteyderne betaler. Markedet er sat ud af kraft og systemet fungerer som en planøkonomi. Det vil sige at der produceres mere og mere til faldende priser. Nogle gange opbevares produkter til bedre tider. Politikken skader også de små producenter i Afrika, som ikke kan klare sig i et marked med overproduktion. Forbrugerne betaler mindre for fx svinekød, men betaler mere til sundhed, dårligt drikkevand og et ringere miljø.
Alene svineproduktionen bidrager med kun 1 % af nationalindkomsten og der er ca 1.3 % af arbejdsstyrken beskæftiget i erhvervet. Til gengæld betaler vi enorme summer til at holde gang i den produktion, om det er til at oprense vandløb for ca. 300 mio kr om året, bygge biogasanlæg med milliardtilskud. Det gør vi for at tilvejebringe en ny indtægt til svinefarme på ca 160 mio kr pr år.
Regeringen gør alt for at centralisere produktionen. Fx gives der lempelser på grundskyld for de store producenter, mens mindre hobby landbrug bliver klassificeret som parcelhus, hvorved grundskylden stiger voldsomt. Vi skal åbenbart tvinges til at sælge til svineproducenten ved ejerskifte. Langt de fleste tilskud fra EU tilfalder de største producenter.
Vi får at vide at hvis vi ikke kan lide lugten på landet må vi flytte til byen. Hvem siger at godsejere og svinebaroner har ret til at ødelægge livet landet. Naboer chanceløse, når der udvides, idet hverken kommune eller borgere har indflydelse på hvor en svinefarm kan placeres. Så en storbunde kan bo langt væk fra bedriften og ikke mærke til lugt og gener, mens folk tæt på skal betale prisen. Vi betaler tilskud til udvidelse af produktionen, som giver værditilvækst til godsejere, mens naboerne taber og gør deres huse usælgelige. Ca. 40000 husstande lider under svineproduktionen, men vi har ingen stemme i det politiske liv.
Når vi taler om vandmiljø eller grundvands forurening, skal landbruget åbenbart have fuld kompensation hvis forurening skal nedbringes. ”Forureneren betaler ikke princippet” gælder. Ikke mange borgere ved, at politikerne arbejder målbevidst til at fremme svineproduktionen i udlandet via ulandsmidler, samt at politikerne i Danmark modarbejder miljøpolitikken i EU. Vi er også ansvarlige for at mere en 10.000 km2 skov er ryddet i Sydamerika pga af sojaimporten. Så det er en myte at Danmark har det mest miljørigtige landbrug i verden – det er simpelthen ikke sandt.
Det er alle disse privilegier og fordele landbrugsorganisationerne har raget til sig igennem årene som gør at vi netop lever i et Agrokrati.
Min opgave er at gøre opmærksom på disse misforhold – at vi skatteydere betaler mod vores vilje til vores egen destruktion – jeg søger ikke kompromis med et erhverv, som har vist sin absolutte hensynsløshed i alle sammenhænge.
Vi har tabt så meget miljømæssigt, socialt og økonomisk på grund af magtmisbrug, at det gør ondt på os, så nu er det tid til at gøre oprør!
Jeg har skrevet et anklageskrift som redegør hvem der er skyld i miljøets deroute
Anklageskrift
Min vision for et nyt landbrug:
Økonomi:
- som ikke drives med tilskud fra skatteyderne, hverken direkte eller indirekte
at forureneren betaler princippet opretholdes – i første omgang anvendes landdistriktsmidler fra EU til miljøfremme og ikke tilskud til at øge produktionen - at vi får en ny ejerstruktur, så flere unge kan etableres i erhvervet uden store kapitalbindinger
- Gældssituation løses gennem ved at en statslig jordbrugsfond opkøber mindre rentable bedrifter, jorden leases ud til nye forvaltere, som er innovative og lydhøre overfor samfundets krav om et bedre miljø.
- at landbruget sidestilles med andre erhverv mht. til økonomi, miljø og socialt.
Livet på landet:
- landbruget skal satse på værditilvækst og kvalitet, i stedet for at satse på masseproduktion, det vil betyde at nye innovative producenter etablerer sig.
- at politikerne fremmer decentralisering og mindre landbrugsenheder
- at landbrugspolitikken målrettes til at fremme livet på landet, så fraflytning fra land til by stopper og vendes
Miljø
- at landbruget optager CO2 og kvælstof i stedet for at udlede det.
- at der gives mere plads til naturen, ved at tage jord ud af produktion, især jord langs vandløb.
- at landbrugsuddannelser målrettes mod et miljøvenligt erhverv
at forskning inden for jordbrug målrettes til at udvikle et landbrug der belaster miljøet mindre - at der ydes tilskud til at fremme biodiversitet og naturpleje
- at landbruget fremover bliver mindre afhængigt af pesticider og gødningstilskud.